Vidste du, at du også smager med ørene?

BoligFritid.dk

Vidste du, at du også smager med ørene?

Du ved sikkert allerede, at god mad smager endnu bedre, når det er smukt anrettet. Derfor siger vi, at vi smager med øjnene. Men vidste du, at du også smager med ørerne? Forskning viser nemlig, at det vi hører, påvirker vores smagsoplevelse. Derfor har den danske lydspecialist HiFi Klubben nu udviklet særlige lydscenarier, der fremmer forskellige smagsnuancer, og nu får du chancen for selv at prøve det.

Lektor i antropologi ved Aarhus Universitet Susanne Højlund, der blandt andet arbejder med smag i antropologisk madforskning, forklarer, at vi ikke altid kan definere, hvilken sans der leverer smagsoplevelsen.

– Vores smagsløg registrerer smag, men størstedelen af smagsindtrykket opfatter vi gennem lugtesansen. Faktisk er smag en multisensuel oplevelse, hvor vi bruger alle vores fem sanser samtidigt. Særligt for høresansen ved vi, at nogle toner styrker bitre smage, mens andre fremhæver sødme, siger Susanne Højlund.

Undskyld, kan jeg få lidt violin i kaffen?

For at give danskerne mulighed for selv at smage med ørerne kan man kigge ind i HiFi Klubbens butikker og prøve den særlige sanseoplevelse på egen krop.

– Vi vil gerne have folk til prøve at få et par høretelefoner på og nyde en kop kaffe, mens forskellige lydscenarier bliver afspillet. Lydene er specialdesignede til at fremhæve forskellige smagsnuancer, og vi håber, at folk får øjnene op for, hvor stor en rolle lyd spiller, når man for eksempel lige smager sin kaffe til med et par lyse, søde violintoner, forklarer Thomas Nielsen, der er ansvarlig for HiFi Klubbens Lyt & Smag-event.

Høje toner giver sødme – prøv selv

Professor i eksperimentel psykologi på Oxford University Charles Spence har lavet forsøg, hvor deltagerne smagte karamelprøver, mens de lyttede til forskellige lyde, der var designet til at fremhæve henholdsvis sødme og bitterhed. Forsøgene har vist, at dybe toner generelt fremmer oplevelsen af umami og bittert, mens de højfrekvente toner især får os til at fremhæve sødt.

– Vi er altså i stand til at ændre smag med lyd, så hvis du for eksempel synes, at et stykke chokolade er for bittert, kan du med fordel ’smage det til’ med musik, der fremhæver det søde. Man kan også selv prøve at lave en blindtest, hvor man smager noget sammen med henholdsvis høje og dybe lydscenarier, siger Susanne Højlund.

Du kan prøve lytte- og smageeksperimentet med specialdesignede lydscenarier i HiFi Klubbens butikker eller på www.hifiklubben.dk/lyt-smag.

print

robert

Kategorier

error

Kan du lide BoligFritid.dk så del budskabet