Mange etageboliger fra perioden 1930-1975 skal i de kommende år moderniseres og tilpasses nye behov. Spørgsmålet er, hvordan det kan ske, så bygningernes klimaaftryk bliver mindre, uden at man samtidig mister de arkitektoniske og materielle kvaliteter, de er bygget med. Det undersøger den filantropiske forening Realdania i 12 renoveringsprojekter, og de første erfaringer er nu samlet i publikationen ”Modernismens Forandringsånd”.
Projekterne afprøver nye metoder, materialer og strategier i praksis, og ifølge Realdania er der undervejs både eksperimenteret, målt og i nogle tilfælde skiftet kurs. I Høje Gladsaxe sættes originale vinduer og facadepartier i stand i stedet for at blive udskiftet. I Bispeparken i København undersøges det, hvordan de eksisterende køkkener kan renoveres og holde længere. Finsenshave på Frederiksberg arbejder med de originale betonaltaner, og i Rugkobbelhus i Aabenraa er det indvendig isolering, der er i fokus.
”Når vi renoverer for klimaets skyld, skal vi passe på, at vi ikke samtidig renoverer nogle af bygningernes kvaliteter væk,” siger Thomas Brogren, projektchef i Realdania. Han peger på, at der kan være både klimamæssig og bygningskulturel værdi i at reparere og udvikle videre i stedet for automatisk at skifte ud.
Hvad betyder det for dig som boligejer?
Publikationen handler om større etageboligbyggerier, ikke om det enkelte parcelhus, og den giver ikke konkrete anvisninger til private boligejere. Alligevel er der en pointe, som kan være relevant for mange. I klimaanalyserne, der sammenligner løsningerne over en periode på 50 år, tegner der sig et mønster: En væsentlig del af klimagevinsten ligger ofte i at beholde det eksisterende, især når vedligehold og en skånsom renovering kan forlænge levetiden. Beregningerne medregner både materialernes klimabelastning, nedrivning og de forventede energibesparelser.
Køkkenet er et konkret eksempel. Ifølge Realdania viser analyserne i projekterne, at et renoveret eksisterende køkken belaster klimaet mindre end et helt nyt. Det skyldes især, at materialerne genbruges, og at køkkenet får et længere liv. Hvordan resultaterne overføres til andre boligtyper, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Står du over for en renovering, kan disse generelle overvejelser være værd at tage med:
- Overvej reparation først: Undersøg, om køkken, vinduer eller andre bygningsdele kan sættes i stand, før du beslutter at skifte dem ud.
- Se på husets kvaliteter: Tænk over, hvilke oprindelige detaljer og materialer der giver boligen karakter, og om de kan bevares.
- Vær forsigtig med fugt: Isolering, især indvendig, bør planlægges grundigt. Søg faglig rådgivning, før du går i gang.
- Tænk langsigtet: Det, der holder længere, kan være en fordel for klimaet.
Publikationen indeholder også faglige artikler fra blandt andre BUILD, Teknologisk Institut og Bygherreforeningen om emner som fugtsikker energirenovering, betonreparationer og facader. Den kan læses via Realdania.
Fakta
- Realdania har udgivet publikationen "Modernismens Forandringsånd" med erfaringer fra 12 eksperimenterende renoveringsprojekter.
- Projekterne handler om etageboliger fra perioden 1930-1975.
- Eksempler: originale vinduer og facader i Høje Gladsaxe, køkkener i Bispeparken i København, betonaltaner i Finsenshave på Frederiksberg og indvendig isolering i Rugkobbelhus i Aabenraa.
- Klimaanalyserne sammenligner løsninger i kg CO₂/m² pr. år over 50 år og omfatter materialer, nedrivning og energibesparelser.
- Analyserne viser, at et renoveret eksisterende køkken har lavere klimapåvirkning end et nyt.
- Thomas Brogren er projektchef i Realdania.
- BUILD har udarbejdet livscyklusanalyser, og Acceleratorfonden har givet teknisk sparring til tre projekter.
- Publikationen indeholder artikler af Hanne Ullum (Bygherreforeningen), Ruut Peuhkuri (BUILD), Gitte Normann Munch-Petersen (Teknologisk Institut) og Kristine Virén (Realdania).
Artiklen er skrevet automatisk på grundlag af en pressemeddelelse fra Realdania. Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau.
Få nyhederne i din indbakke
Nyheder, guides og gode råd til dig, der ejer din bolig. Du vælger selv, hvor ofte du vil have dem.
