| Palæo, raw food, glutenfri, vegansk, syre-base-kuren, 5:2 diæt, spis efter din blodtype. Diæter, kure og kostanbefalinger fyger om ørerne på os, ikke mindst på diverse blogs og sociale medier. Nu har Aarhus Universitet undersøgt, hvordan de officielle kostråd klarer sig i junglen af formaninger, tips og råd om, hvad vi putter i munden.
Undersøgelsen er lavet som en del af aftalen mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening – og er udgivet som DCA-rapport.
Undersøgelsen blev dels udført via et online spørgeskema, dels ved hjælp af fokusgruppe-interviews med unge i alderen 22-26 år, på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen som indikerede at denne gruppe i højere grad opfattede de mange forskellige diæter som sunde. En tidligere undersøgelse har vist, at over halvdelen af danskerne mellem 18-75 år føler sig forvirrede over de mange sundhedsråd, der florerer.
Hvordan er det nu med de officielle kostråd…
Ifølge undersøgelsen er der generelt tillid til myndighedernes kostråd, men det er også tydeligt, at der ikke er styr på i hvert fald tre af de i alt ti officielle kostråd.
Når det gælder anbefalingerne om fuldkorn, fisk og kød, var de fleste adspurgte på gyngende grund, når det kom til anbefalede mængder. Generelt føler danskerne sig dog velinformerede om sund kost og søger primært råd og information om sund mad i deres nære netværk, viste undersøgelsen.
Fokusgruppeundersøgelsen viste, at flere forbrugere efterlyste større synlighed af de officielle kostråd, og at repræsentanter for myndighederne i højere grad blander sig i sundhedsdebatten og var synlige på de platforme, hvor de unge færdes.
Den “lækre” æstetik og stærke billedbårne formidling på madblogs og lignende bør også tjene til inspiration, hvis myndighederne i højere grad vil igennem med de officielle kostråd. Her anbefaler forfatterne bag rapporten kommunikation i øjenhøjde med målgruppen, og at man blander sig der, hvor sundhedsdebatten foregår.
Jo mere SoMe, jo flere forskellige input
Forbrugernes viden om og opfattelse af seks diæter eller madtrends blev undersøgt nærmere: Palæo/stenalder, glutenfri/detox, vegetarisk, Sense, 5:2 kuren og LCHF.
Det viste sig, at de forbrugere, der er mest på sociale medier, også er dem, der er mest positive over for diæterne, der ikke altid er bygget på solid videnskabelig grund.
Ca. 30 procent af respondenterne havde egne erfaringer med at følge en eller flere af diæterne, flest i aldersgruppen mellem 18-35 år, og en vegetarisk diæt var det, de fleste havde prøvet.
– De officielle kostråd nyder stor troværdighed, viser vores undersøgelse, og det var ikke sådan, at jo mere positivt stemt, man var over for alternative kostråd, jo mere afvisende var man over for officielle anbefalinger. De to ting går fint hånd i hånd hos forbrugerne. Det er positivt for myndighederne, da der så er potentiale for at få den unge målgruppe i tale, som er dem, der flirter mest med alternative diæter. Det kræver, at man er til stede der, hvor de søger information, og at man taler i øjenhøjde, siger Stine Cecilie Mangaard Sarraf, videnskabelig assistent ved Institut for Virksomhedsledelse og en af forfatterne bag rapporten.
Generelt viste undersøgelsen dog, at de unge ikke bare æder alting råt, bogstaveligt talt. De har en bred sundhedsopfattelse og nuancerede holdninger til de forskellige diæter og er f.eks. udmærket klar over, at det ikke kun handler om, hvad der er sundt eller usundt, men lige så meget om mængder og balance mellem forskellige fødevarer. |
