BoligFritid.dk
Indret din bolig med både æstetik og lydkvalitet i luksusklassen med skjulte indbyggede højtalere. Få lydekspertens how-to-guide.
Det bliver mere og mere populært at bygge højtalere og kabler ind i loft og vægge, når der renoveres eller bygges nyt. Igennem de seneste fem år har HiFi Klubben oplevet en stigning på næsten 40 procent om året i efterspørgslen på indbygget lyd.
– Der er en klar tendens til, at højtalere og andet multimedieudstyr gemmes væk, fordi mange gerne vil have stilrene hjem, hvor pladsen udnyttes bedre. Ved at skjule lydudstyret i loft og vægge bevarer man æstetikken og løser samtidig den klassiske diskussion om højtalerne og lydanlæggets plads i hjemmet, siger trendforsker og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg. Han tilføjer:
– Integreret teknologi er ikke længere forbeholdt projektbyggerier og dyre strandvejsvillaer, men er for alvor på vej ind i danskernes hjem. Jeg tror, at vi vil se mange flere boliger i fremtiden, hvor teknologi og den gode lyd indgår som en vigtig del af hjemmets æstetik.
Indbygningshøjtalere kan installeres i alt fra lejligheder til ny-byg-projekter og i alle rum fra bad- til soveværelse. Med multirum-systemer fra for eksempel Sonos, Denon eller Bluesound, kan man bestemme, hvilke højtalere der skal spille hvad i hjemmet. Så kan man få dansevenligt musik på børneværelset, spændende podcasts i køkkenet og buldrende action fra tv’et i stuen samtidig. Alt sammen styret fra telefonen.
Tre par tips til dig, der overvejer indbyggede højtalere
Solutions Manager i HiFi Klubben, John Forná, har disse tips til dig, som overvejer at bygge lyden ind i dit hjem:
Vær grundig i dine forberedelser. Overvej tidligt i dit projekt i hvilke rum du gerne vil have skjulte højtalere, og hvor du gerne vil samle din teknik. Det gør det nemmere at installere kabler og ledninger til lydudstyret. Bygger du højtalerne ind i en eksisterende bygning, skal du selvfølgelig være opmærksom på, hvor boligens ledninger og installationer løber, før du går i gang.
Tænk lyden ind i hele dit hjem. Du kan med fordel ligge tomrør ud til rum, hvor du vil vente lidt, før du køber de forskellige produkter til lydinstallation. Så er du også fremtidssikret.
Husk akustikken i din bolig. Det nytter ikke at gå all-in på lyd, hvis akustikken er elendig i din bolig. Den minimalistiske nordiske stil med store, glatte og hårde flader, er rigtig skidt for akustikken. Så tænk gerne lydabsorberende loftsplader, bløde møbler, tykke tekstiler, tæpper, reoler og kunst med i indretningen, hvis du gerne vil have god akustik og skabe den bedste lydoplevelse.
Kort om indbyggede højtalere
HiFi Klubben er markedets førende udbyder af indbyggede lydløsninger og kan udføre komplette installationsprojekter for både private og professionelle brugere. www.hifiklubben.dk