Danskerne har over 1.300 milliarder kroner stående på indlånskonti, og beløbet stiger fra år til år. Det oplyser Forbrugerrådet Tænk med henvisning til tal fra Danmarks Statistik. Ofte giver pengene ingen eller kun meget lidt rente.
Nu kommer Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening med et fælles politisk udspil på ti punkter. Målet er, at almindelige danskere lettere skal kunne se, hvad det koster at investere, og hvad de reelt får ud af det efter skat. Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk ville 38 procent af dem, der ikke investerer i dag, gerne begynde, hvis omkostningerne var nemmere at gennemskue. Blandt dem, der allerede investerer, synes 57 procent, at det er svært at overskue, hvad de betaler.
»Gebyrer lyder som småpenge, men det er de ikke,« siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening. Han peger på, at forskellen mellem en billig og en dyr fond efter ti år kan overstige 30.000 kroner på en investering på 100.000 kroner. Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk, påpeger, at det i dag kan koste op til 9.500 kroner at flytte sin aktiesparekonto til en anden udbyder.
Blandt forslagene er en mærkning, der viser omkostningsniveauet på investeringsprodukter, og en uafhængig offentlig portal efter norsk forbillede, hvor man kan sammenligne afkast, risiko og omkostninger på investeringsfonde. Organisationerne vil også have et rimeligt loft over gebyrer for at flytte aktiedepoter og aktiesparekonti, et forbud mod provisioner fra fonde til banker og enklere skatteregler. Desuden ønsker de, at andre finansielle virksomheder end banker skal kunne tilbyde aktiesparekonti og børneopsparinger, og at indskudsgrænserne på børneopsparing skal følge prisudviklingen.
Hvad betyder det for dig som boligejer?
Foreløbig er der tale om forslag fra to organisationer. Det fremgår ikke af udspillet, om politikerne vil gennemføre dem, eller hvornår det i givet fald kan ske. Detaljerne er altså endnu ikke kendt, og indtil videre gælder de nuværende regler.
Har du som boligejer en opsparing ud over den buffer, du har brug for til uforudsete udgifter i hjemmet, kan udspillet dog være en god anledning til at kigge på, hvordan pengene står. Nogle generelle og forsigtige råd:
- Hold styr på bufferen: Overvej, hvor mange penge du vil have let tilgængelige til fx reparationer, før du binder noget i investeringer.
- Se på de løbende omkostninger: Selv små forskelle i gebyrer kan over mange år betyde meget for afkastet.
- Tjek flyttegebyrer: Spørg din udbyder, hvad det koster at flytte depot eller aktiesparekonto, inden du vælger.
- Spørg ind til rådgivningen: Bed banken forklare forskellen i pris mellem at investere selv og at få rådgivning.
- Søg hjælp ved tvivl: Skattereglerne for investering er komplicerede, så få gerne uafhængig rådgivning, før du træffer større beslutninger.
Investering indebærer altid en risiko for tab, og det er værd at overveje grundigt, hvor stor en del af opsparingen man vil sætte i spil.
Fakta
- Danskerne har over 1.300 mia. kr. på indlånskonti ifølge Danmarks Statistik.
- 38 procent af dem, der ikke investerer, ville begynde, hvis omkostningerne var lettere at gennemskue.
- 57 procent af dem, der investerer, synes, omkostningerne er svære at gennemskue.
- 32 procent af voksne danskere har investeringer i aktier, obligationer eller investeringsfonde.
- Det kan i dag koste op til 9.500 kr. at flytte en aktiesparekonto ifølge Forbrugerrådet Tænk.
- Forskellen på en billig og dyr fond kan efter 10 år overstige 30.000 kr. på 100.000 kr. ifølge Mikael Bak.
- Udspillet indeholder ti forslag, bl.a. mærkningsordning, sammenligningsportal, loft over flyttegebyrer og enklere skatteregler.
- Forslagene er et politisk udspil og endnu ikke vedtaget.
Artiklen er skrevet automatisk på grundlag af en pressemeddelelse fra Forbrugerrådet Tænk. Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau.
Få nyhederne i din indbakke
Nyheder, guides og gode råd til dig, der ejer din bolig. Du vælger selv, hvor ofte du vil have dem.
