XO Burgers And Steaks (Gammel Kongevej 142)

Bolig fritid for mennesker

XO Burgers And Steaks (Gammel Kongevej 142)


XO står for Xtra Ordinary. Det ekstraordinære er netop mantraet hos XO Burger and Steaks på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Et mantra, som kommer til udtryk i både maden og i betjeningen.

Hos XO har de en stor passion for kød, og det er denne passion, som XO ønsker at dele med sine gæster, der skal forkæles med smagfuldt, mørt kød fra enten dansk kvæg eller den amerikanske kvægrace Omaha Nebraska.

Fokus hos XO Burger and Steaks er at frembringe den helt rette mørhed til kødet, så smag og konsistens er i perfekt, fløjlsblød harmoni. Og det gælder uanset, om du vælger en af restaurantens elleve forskellige burgere eller en af de syv forskellige okseudskæringer.

Der er således masser af valgmuligheder af sætte tænderne i. Burgerne – der alle indeholder en saftig bøf, mayonnaise, syltede agurker, løg, salat og tomat – fås blandt andet i den helt klassiske, amerikanske udgave med bacon og smeltende cheddar-ost eller en spicy, mexicansk variant med stærk jalapenos og en hjemmelavet, cremet guacemole, som udligner chiliens styrke. I det hele taget kommer burgerkortet godt rundt i verdens forskellige regioner, så der er masser af forskellige smagssammensætninger, som er pirrende, alt efter hvilket humør du som gæst er i.

XO Burgers And Steaks

Gammel Kongevej 142
1850 Frederiksberg C

print
error

Kan du lide BoligFritid.dk så del budskabet