MÄT Copenhagen

Bolig fritid for mennesker

MÄT Copenhagen

Spis! Så simpel er grundessensen hos den nyåbnede restaurant, MÄT. Derfor er konceptet også ligetil. MÄT Unlimited koster 175 kroner (125 kroner til frokost) og så skal du kun bekymre dig om, hvilke retter du vil have næste gang. Prisen inkluderer al den mad, du kan spise, og som dygtige, kreative kokke laver på din bestilling.

Menukortet holder sig primært til nordiske retter, men dog ikke dogmatisk, og derfor finder du også et menukort med et internationalt tvist. Filosofien hos MÄT er, at høj kvalitet, innovativ madlavning og lave priser ikke skal være hinandens modsætninger.

På drikkekortet er valgmulighederne også ligetil. Her koster vand, sodavand, øl og vin ad libitum kun 75 kroner. Ønsker du i stedet veltillavede drinks til din mad, så koster en kande 95 kroner.

Som en del af MÄT Unlimited-konceptet er der kun en regel. Spis alt, hvad du kan, men efterlader du en urørt ret koster det 15 kroner pr. styk. Restauranten gør nemlig en dyd ud af, at formindske madspild og så vidt muligt være et bæredygtigt foretagende.

print
error

Kan du lide BoligFritid.dk så del budskabet