Når en bygning skal renoveres eller rives ned, ved man ikke altid, hvad der gemmer sig i væggene. Ifølge Teknologisk Institut kan stoffer som asbest, PCB og tungmetaller sidde i samlinger og i konstruktioner, man ikke kan se. Ofte kræver det prøver og analyser i et laboratorium at finde ud af, hvor stofferne sidder, og i hvilke mængder.
Teknologisk Institut har nu udgivet en praktisk guide til såkaldt miljøkortlægning. Det er en systematisk undersøgelse af en bygning, hvor man leder efter farlige stoffer, inden arbejdet går i gang. Guiden er lavet som en del af EU-projektet MOBICCON-PRO og er udgivet på 15 europæiske sprog, herunder dansk. Ifølge instituttet kan den hentes på projektets hjemmeside.
Guiden er skrevet til fagfolk på byggepladsen og deler arbejdet op i seks trin: planlægning, gennemgang af bygningens historie og tegninger, forberedelse, selve undersøgelsen på stedet, håndtering af prøver og til sidst en rapport. Den beskriver også metoder til at fjerne stofferne og krav til, hvordan affaldet kan spores. Seniorkonsulent Anke Oberender fra Teknologisk Institut understreger, at de skadelige stoffer skal “findes og fjernes ved kilden, inden nedrivningen starter”. Instituttet oplyser, at guiden er tænkt som et supplement til uddannelse og ikke som en fuldstændig gennemgang.
Hvad betyder det for dig som boligejer?
Guiden henvender sig først og fremmest til fagfolk, og pressemeddelelsen siger ikke noget konkret om, hvad den ændrer for private boligejere. Den understreger dog en pointe, der også er relevant derhjemme: Farlige stoffer bliver et problem, hvis de først opdages midt i arbejdet. Ifølge Teknologisk Institut går det både ud over arbejdsmiljøet og muligheden for at genanvende byggematerialerne.
Teknologisk Institut nævner desuden, at der i Danmark senest er kommet nye krav om selektiv nedrivning af bygninger over 250 m2. Hvordan reglerne konkret rammer den enkelte boligejer, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Hvis du står over for en renovering af en ældre bolig, kan disse generelle råd være værd at have i baghovedet:
- Spørg tidligt. Tal med din håndværker eller rådgiver om, hvorvidt der bør laves en undersøgelse for farlige stoffer, før arbejdet starter.
- Vær forsigtig med selv at gå i gang. Stofferne kan sidde skjult, og det kræver ofte prøver og laboratorieanalyser at vide, hvad man har med at gøre.
- Bed om dokumentation. En miljøkortlægning ender ifølge guiden i en rapport med billeder, tegninger over hvor de farlige materialer sidder, og laboratorieresultater.
- Tænk genbrug ind. Når farlige stoffer fjernes først, bliver det lettere at genbruge eller genanvende resten af materialerne.
Teknologisk Institut oplyser også, at instituttet er ved at udvikle en app, der skal gøre arbejdet med prøver, analyser og rapporter lettere for fagfolk. Hvornår den er klar, fremgår ikke.
Fakta
- Asbest, PCB og tungmetaller kan sidde i samlinger og skjulte konstruktioner i bygninger, der skal renoveres eller rives ned.
- Teknologisk Institut har udviklet en guide til miljøkortlægning som led i EU-projektet MOBICCON-PRO.
- Guiden er udgivet på 15 europæiske sprog, herunder dansk, og kan hentes på MOBICCON-PRO's hjemmeside.
- Guiden deler miljøkortlægningen op i seks trin: planlægning og afgrænsning, desktopstudie, forberedelse af feltundersøgelse, feltundersøgelse, prøvehåndtering og rapportering.
- Guiden er tænkt som supplement til oplæring og uddannelse, ikke som en udtømmende gennemgang.
- Danmark har senest fået nye krav om selektiv nedrivning af bygninger over 250 m2.
- Teknologisk Institut udvikler en app til at lette arbejdet fra prøvetagning til rapport.
- Projektet er finansieret af EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe.
Artiklen er skrevet automatisk på grundlag af en pressemeddelelse fra Teknologisk Institut. Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau.
Få nyhederne i din indbakke
Nyheder, guides og gode råd til dig, der ejer din bolig. Du vælger selv, hvor ofte du vil have dem.
