5 gode råd til solfilm i sommervarmen

BoligFritid.dk

5 gode råd til solfilm i sommervarmen

Når forårssolen og varmen melder sin ankomst, bliver mange husejere opmærksomme på et tilbagevendende problem: for varmt indeklima på grund af for meget lysindfald. Særligt i nye huse med energivinduer, hvor varmen ikke kan slippe ud, er problemet ofte mærkbart.

Hos Foliekniven.dk har man gennem de seneste 10 år oplevet en stigende efterspørgsel efter solfilm til at løse problemet. Men det er bestemt ikke lige meget, hvordan den monteres, lyder det fra den danske forhandler.

Indehaver Rune Fabricius har 5 gode råd, hvis man vælger solfilm til at skabe godt indeklima i sommervarmen.

1. Sæt aldrig solfilm på indersiden af et energivindue. Hvis du placerer din solfilm på indersiden, så fanges varmen mellem solfilmen og den indbyggede energifolie i vinduet. Glasset kan blive overopvarmet, og der er risiko for, at det springer.

2. Monter på den udvendige side – dermed reflekteres størstedelen af solens stråler. Det er vigtigt at anvende den monteringsvejledning, som følger med solfilmen.

3. Lav ca. 1mm afstand til vinduesrammen, så træværket kan arbejde ved temperaturudsving uden at “skubbe” til solfilmen.

4. Brug en kniv med rustfri blad for ikke at lave ridser i vinduesglasset.

5. Vælg en solfilm fra et af de anerkendte brands, da det er din sikkerhed for kvalitet. Vil du opnå høj varmereduktion, så vælg samtidig en solfilm med høj spejleffekt.

Fakta
Solfilm til vinduer fås i forskellige varianter. Der er solfilm med høj spejleffekt, som giver en varmereduktion på 86 procent og en afvisning af UV-stråler på 99 procent. Solfilm uden spejleffekt giver en varmereduktion på 63 procent.

Til et vindue på 150 x 150 cm koster solfilm 400-800 kroner alt efter type.

Illustrationstekst: Solfilm på inderside af energivindue
Solfilm monteret på energivinduets inderside gør, at varmen samles mellem solfilmen og vinduets energifolie. Dermed er der risiko for overopvarmning af vinduet, og det kan springe.

Illustrationstekst: Solfilm på udvendig side af energivindue
Med solfilm på vinduets udvendige side reflekteres solens stråler, inden de når at varme vinduet op.

print

robert

Kategorier

error

Kan du lide BoligFritid.dk så del budskabet